Kalibrering: Hvad er det grundlæggende?

Kalibrering af gasdetektorer er afgørende for at sikre, at de er i god stand og kan advare brugeren om gasfarer i deres nærhed. En kalibrering er en "nulstilling" af detektorens respons i forhold til en kendt koncentration af målgas i en balance af syntetisk luft eller nitrogen. Dette vil bestemme forholdet mellem detektorens aflæsning og den faktiske koncentration af den pågældende komponentgas. Justering indebærer ændring af detektorens respons for at bringe aflæsningen i overensstemmelse med det forventede, mens instrumentet udsættes for den kendte kilde. Dette er fundamentalt forskelligt fra bump-test, som er en kort eksponering for gas for at kontrollere, at sensorerne reagerer inden for en bestemt grænse, og at detektorens alarmer fungerer korrekt.

Hvorfor kalibrerer vi?

Kalibrering er påkrævet af flere årsager. Hvis et instrument har været udsat for ugunstige forhold, kan det resultere i en ændring i den grad, det reagerer på en given gaskoncentration, f.eks. kan detektoren aflæse 46 % LEL, når det sande niveau er 50 % LEL. Disse forhold kan omfatte miljømæssige faktorer, såsom ekstreme temperaturer eller fugtighed, sensorforgiftning gennem udsættelse for forurenende stoffer som silikone og opløsningsmidler eller udsættelse for høje gaskoncentrationer. Mekanisk stød eller stress og sensorens alder kan også påvirke ydeevnen.

Derudover er der behov for at vise, at reglerne overholdes, da der kræves en registrering, der viser, at et instrument er blevet kalibreret og detekterer gas inden for de krævede tolerancer. Instrumenterne fører en log over deres kalibreringsdato, som ikke kun viser, hvornår en kalibrering blev udført, men også hvornår den skal udføres næste gang, og der udfærdiges et kalibreringscertifikat som dokumentation.

Hvordan kalibrerer vi?

Når man kalibrerer, er det vigtigt fra starten at tage højde for faktorer som flowveje og flowhastigheder, tryk, temperatur, fugtighed, anvendte gasser, krydsfølsomheder, sensorernes reaktionstid og udtømning af spildgas samt at følge eventuelle yderligere krav, som detektorproducenten har påpeget.

Kalibrering er normalt en procedure i to trin. Først nulstilles instrumentet i frisk luft, syntetisk luft eller nitrogenbaggrund, så aflæsningerne svarer til dem, der forventes i ren luft. Det andet trin er at udsætte detektoren for kalibreringsgas, der indeholder kendte koncentrationer af de gasser, som sensoren er designet til at måle, og justere enhver afvigelse til den korrekte aflæsning. Alternativt kan du krydskalibrere, hvor du bruger en anden gastype og bruger en krydskalibreringsfaktor til at give dig den respons på målgassen, der kræves.

Hvor ofte skal vi kalibrere?

Det kan variere, hvor ofte instrumentet skal kalibreres, men det anbefales, at man kombinerer oplysninger fra anvendelsen og miljøet samt fra brugeren, producenten og serviceudbyderen. En risikovurdering er generelt påkrævet for at bekræfte, at en kalibreringsperiode er passende. Og husk, at regelmæssig bump-testning anbefales mellem kalibreringsperioderne.