Hvorfor kalibrerer vi?

Der er to hovedårsager til kalibrering. For det første arbejder gasdetektorer ofte i barske miljøer: høje og lave temperaturer og/eller luftfugtighed; de kan blive udsat for forurenende stoffer som opløsningsmidler, silikone osv.; gaseksponering samt en sensors alder; hvilket alt sammen kan resultere i, at den grad, detektoren reagerer på en given gaskoncentration, ændrer sig. For eksempel kan detektoren vise 46 % LEL, når det sande niveau er 50 % LEL.

For det andet kræver de fleste ledere, sikkerhedsansvarlige og brugere en form for dokumentation for, at deres instrument er blevet kalibreret og kan udføre det arbejde, de ønsker, det skal udføre (dvs. reagere på gas). Ud over at kalibrere sensoren til den korrekte reaktion har instrumenterne en kalibreringsdato, så du kan se, hvornår kalibreringen blev udført, og hvornår den skal udføres næste gang, samt få et kalibreringscertifikat som dokumentation.

Bump-test vs. kalibrering

Forskellen mellem bump-test og kalibrering er, at en bump-test er en kort eksponering for gas for at kontrollere, at sensorerne reagerer inden for en bestemt grænse, og at detektorens alarmer fungerer korrekt.

En kalibrering er en "nulstilling" af detektorens respons i forhold til en kendt koncentration af målgas i en balance af syntetisk luft eller nitrogen. Dette vil bestemme forholdet mellem detektorens aflæsning og den faktiske koncentration af den pågældende komponentgas. Justering indebærer ændring af detektorens respons for at bringe aflæsningen i overensstemmelse med det, der forventes, mens instrumentet udsættes for den kendte kilde.

Udførelse af kalibrering

Ved kalibrering er det vigtigt at udføre kalibreringsprocessen på en kontrolleret måde, hvor der tages hensyn til flowveje og flowhastigheder, tryk, temperatur, fugtighed, anvendte gasser, krydsfølsomheder, tid for sensorer til at reagere og udtømning af spildgas, samt at følge eventuelle yderligere krav, som detektorproducenten har påpeget. Kalibrering er normalt en procedure i to trin. I det første trin nulstilles instrumentet i frisk luft, syntetisk luft eller nitrogenbaggrund, så aflæsningerne svarer til dem, der forventes i ren luft. Det andet trin er at udsætte detektoren for kalibreringsgas, der indeholder kendte koncentrationer af den gas, som sensoren er designet til at måle, og justere enhver afvigelse til den korrekte aflæsning. Alternativt kan du krydskalibrere, hvor du bruger en anden gastype og bruger en krydskalibreringsfaktor til at give dig den respons på målgassen, der kræves.

Hvor ofte skal du kalibrere din gasdetektor?

Det kan variere, hvor ofte instrumentet skal kalibreres, men det anbefales, at du kombinerer oplysninger fra applikationen og miljøet samt brugeren, producenten og serviceudbyderen. Der kræves generelt en risikovurdering for at bekræfte, at en kalibreringsperiode er passende. Og husk, at regelmæssig bump-testning anbefales mellem kalibreringsperioderne.